søndag den 15. november 2009

Starten af November!

Det er et godt stykke tid siden at jeg sidst skrev, så jeg har en del at fortælle!
Siden sidst har jeg lavet en masse Halloween ting. Jeg har bl.a. udhulet en del græskar. Jeg tog med min ven Kenni fra Rusland (jeg ved godt at Kenni er et drenge navn, men denne Kenni er en pige) vi tog sammen over til skolens kunstklub, hvor jeg i starten bare skulle hjælpe Kenni med hendes græskar, men jeg blev tilbudt at udhule mit eget, og det sagde jeg pænt ja tak til. Denne gang var det meget nemmer end første gang, for denne gang havde de specielle græskar knive! Græskar knive er meget små knive, der gør det nemt at lave små detaljer i ens græskar. Så denne gang blev mit græskar en del pænere end det græskar jeg lavede over hos Amanda! Desværre fik jeg ikke taget et billede, så i bliver bare nød til at mig på ordet.
Jeg lavede også andre ting denne Halloween. Jeg var bl.a. til en Halloween fest hos min ven Lia, hvor folk klædte sig ud, og så uhyggelige film. I starten var jeg ikke selv klædt ud, men Lia og hendes ven Taylor overtalte mig til at klæde mig ud som en baseball spiller. Det var en super hyggelig aften, hvor vi så 'When a stranger calls' og den gamle klassiker 'Carrie'.
Senere den samme uge, besluttede Katy, Meredith, Amy, Bora, Kenni og jeg at have en videoaften over hos Meredith, hvor vi ville se uhyggelige film, og udhule endnu flere græskar. Vi var dog lidt sent ude med at købe græskar, så de fleste var halv rådne og ret ulækre, så jeg lod personligt selv væ med at købe et, og hjalp i stedet for de andre med deres græskar. Efter at vi alle var færdig med græskarrene, begyndte vi at se film! Det skal lige siges, at før vi begyndte at udhule græskarrene, havde vi været det halve af Minnesota rundt for at finde nogen film vi kunne se. Og det var lidt af en opgave, da ingen af os havde et kort til Blockbuster, og vi gad ikke at bruge 20 dollars på at købe tre film, som vi højst sandsynligt aldrig ville se igen. Efter at vi havde kørt rundt i 2 timer, huskede Amy at hendes værtsmor har et medlemskab til et sted hvor man kan leje film, så vi kørte der over. Vi fandt så 8 forskellige film, som vi skulle vælge imellem. Det var heller ikke nemt, da nogen kun ville se virkelig uhyggelige film (jeg var en af dem), og andre ville se mere "hyggelige" film, hvilket er ret svært at finde når man kun kigger i Horror afdelingen, men endelig valgte vi 3 film, og tog over til Merediths hus! Desværre var filmene overraskende dårlige, på nær en af dem, som hedder 'The Wax House'. Jeg vil ikke engang begynde at forklare hvad den handler om, da den er ret ulækker.
Det var i korte træk hvad jeg lavede min første Amerikanske Halloween!

Efter Halloween har der været en masse lektier, da første kvartal af vores skole år var ved at være over, hvilket betyder at der er en masse forskellige tests og en masse lektier! I min engelsk klasse er vi begyndt at læse Macbeth, hvilket ikke er nemt når det er på engelsk, og halvdelen af ens klasse ikke fatter hvad stykket handler om. Men indtil videre går det meget godt. I historie havde vi en stor test om præsident Hoover og Præsident Roosevelt. Det er det mest kedelig emne jeg nogensinde har haft i historie (hvilket siger en del!) Så jeg er virkelig glad for at det er over nu!
I fredags var jeg ude og spise, i biografen og se 'The Hangover' og ude at bowle med nogen af mine venner, da havde dagen fra fra skole, pga. det var slutningen af første kvartal. I går (lørdag) fik jeg tager senior pictures af Katys tante, hvilket er nogle billeder der skal i skolens årsbog. Bagefter tog jeg over til Katy, hvor vi spiste kinesisk og så en film der hedder 'The Prince and Me'. Denne film forgår i Danmark, og der er endda et par danske skuespiller med! Det var virkelig sjovt at se, og Katy ville have at jeg skulle oversætte hvad alle de danske skuespillere sagde, og jeg skulle fortælle om de rent faktisk filmede i Danmark, hvilket det helt sikkert gjorde, for der var et par scener fra Nyhavn.
I dag (søndag) har jeg bare været hjemme og slappet af. Diane og jeg var også på jagt efter en Iphone, da de gerne ville give mig en i julegave! Men desværre sagde manden i forretningen at jeg ikke kan bruge den når jeg kommer tilbage til Danmark, så jeg blev nød til at finde en anden mobil. Men det var faktisk en god ting, for jeg fandt en mobil der var endnu bedre! Så jeg tror at det var skæbnen der gjorde at jeg ikke fik en Iphone.

Det var hvad jeg har gået og lavet her på det sidste, og jeg lover at jeg nok skal begynde at skrive lidt oftere!

Her for neden er der nogen billeder fra den Halloween fest jeg var til og fra vores video aften.









Ingen kommentarer:

Send en kommentar