fredag den 19. februar 2010

Tærte!

Lad mig starte med at sige, det billede der er nede under er ikke et billede af en tærte jeg har lavet, det er bare et billede af en tærte jeg fandt på nettet. Jeg satte det bare ind så i kan se hvad jeg snakker om. I dag lavede jeg nemlig en amerikansk apple pie i min Foods klasse, og den lignede den på billede. Når jeg ser på den kage tænker jeg at det er noget af det mest amerikanske! For vi laver ikke særlig mange tærter hvor toppen er "flettet". Min gruppe i foods havde allerede udnævnt mig som mester i tærte bagning, for i onsdag lavede vi hver især en lille mini tærte, og min var den eneste som så godt ud, og ikke lignede at nogen havde slået på den med en hammer. Så da denne tærte skulle laves blev jeg udnævnt til at stå få dejen. Og det gik rigtig godt. Jeg fik rullet dejen ud, og fik flettet toppen. Bagefter kom en anden pige fra min gruppe, som jeg forresten har overtalt til at blive en udvekslingsstudent i Danmark, og dryssede sukker og kanel over. Tærten var så i oven i 40 min, og hele vores klasse duftede helt ubeskriveligt godt af tærte! Da tærte kom ud så den helt perfekt ud! Vores lære kom endda hen og hviskede til min gruppe at hvis hun skulle vælge en tærte som den bedste, så ville det helt sikkert være vores. Hun tilføje dog da alle i min gruppe jublede at vi snød lidt fordi jeg var i gruppen. Der begyndte jeg at grine helt vildt, og alle de andre sagde at det havde hun lidt ret i!
Så satte vi os ellers ned og begyndte at spise, og hooold da op hvor smagte det bare godt! Så alle jer der hjemme, i kan godt regne med at jeg vil bage en del æbletærter når jeg kommer hjem!


Ingen kommentarer:

Send en kommentar