mandag den 18. januar 2010

Colorado! - Snowmass

Nu nærmer vi os at være fuldt opdateret hvad det angår min blog! Jeg mangler bare lige at fortælle jer lidt om min tur til Colorado, og min tur til South Dakota. Lad os starte med Colorado!

Tidligt d. 26 December begyndte vi at køre mod Snowmass Colorado, men fordi at det havde sneet så meget, var en del af vejen lukket, så vi ikke kunne tage den "hurtige" vej. Den hurtige vej ville nemlig "kun" tage 17 timer, men fordi vi tog den langsomme tog det i stedet for 24 timer. Rachel og jeg havde fået de dejlige pladser bag i bilen, og vi havde begge en pude og en masse andet lort med som fyldte op i bilen. Den første dag kørte vi i 12 timer, og blev nød til at stoppe i Kansas, hvilket er den kedeligste stat i hele verden! Det er fladt, og der er intet at se! Den næste dag ankom vi to Colorado efter at vi havde kørt i et par timer, og så var der endelig noget at se. I kan se på nogen af billederne nedenunder hvor flot Colorado er med alle de flotte bjerge.

Vi ankom til Snowmass og fik hurtigt pakket ud. Rachel og jeg sov på sofaen den nat, og det skal lige siges at Rachel bevæger sig en del når hun sover. Jeg blev vækket midt om natten fordi Rachel slog mig i hovedet med sin arm. Så det blev ikke til særlig meget søvn den nat.
Da vi vågnede op den næste dag skulle vi ud og stå på ski! Jeg havde fortalt alle hvor dårlig jeg var til at stå på ski(Sofia vil støtte mig på det område), så efter at vi havde fået vores skipas og skiudstyr tog vi først op på en lille bakke. Jeg var ret nervøs på vej op, da jeg var bange for at styrte og brække mit ben. Da vi kom op fik jeg et par tips til hvordan jeg skulle dreje og stoppe, og så gik det ellers ned af! Til min overraskelse var jeg slet ikke så dårlig som jeg huskede det, jeg kunne rent faktisk godt stå på ski! Det var så sjovt at stå på ski at jeg ville højere op! Så vi tog to forskellige skilifter op, og stod heeele vejen ned til det sted hvor vi boede. Det gode ved det sted hvor vi boede var, at vi ikke behøvede at tage vores ski af, vi kunne bare ski hele vejen ned til lejligheden. Da vi kom ned til lejligheden og jeg tog mine ski af, gjorde det virkelig virkelig ondt i mine ben! Det gjorde så ondt at jeg næsten ikke kunne gå, og de andre der var med troede at jeg var væltet og havde skadet mit ben. Det var dog ikke tilfældet, jeg var bare i meget dårlig form, så et par timer på ski var nok til at gøre mig halt. Diane og jeg besluttede os derfor at stoppe med at stå på ski den dag.
Da det blev aften og alle var kommet hjem, gik Rachel og jeg op til den dejlige opvarmede pool og boblebad, og tilbragte lidt tid. Da vi kom der op mødte vi sjovt nok to drenge som gik på den samme high school som mig. Hvad er chancen lige for det når man er så langt væk fra Minnesota at man er i en ny tidszone?

Da det blev dag to valgte Diane og jeg at blive hjemme, og ikke stå på ski, vi var nemlig begge stadig lidt ømme efter den første dag på ski. Diane fik den fantastiske ide, at vi ikke bare skulle sidde der hjemme og lave intet, vi skulle tage til Aspen! Da vi var på vej ud af døren, kom Rachel ind efter at havde stået på snowboard med Jeff. Hun havde åbenbart slået sig, så hun ville gerne med os til Aspen.
Det første jeg lagde mærke til da vi kørte ind i den søde lille by Aspen, var det hus som Charlie Sheen havde tilbragt sin jul i (Jeg regner med at i alle har hørt den historie om at Charlie Sheen blev anholdt i Aspen). Det var ret underligt lige pludselig at se noget, som man før kun havde set billeder af i blade og på tv.
Da vi havde fundet en parkeringsplads begyndte vi at gå lidt rundt. Vi kiggede i et par butikker, og fandt hurtigt ud af, at alt er meget dyre i Aspen, da folk der har en del penge! Da Rachel, Diane og jeg ikke havde råd til at købe noget, satte vi os med en køb varm kakao og så på folk der stod på ski. Alle dem der stod der var virkelig gode til at stå på ski og snowboard! Så jeg var glad for at det ikke var der at vi stod på ski, for så ville jeg da havde gjort mig selv godt og grundig til grin. Da kakaoen var drukket gik vi lidt mere rundt i byen, og jeg fik købt omkring 8 forskellige magneter til min mor. Da kl blev omkring 6 mødte vi med alle de andre og skulle spise på en lille lokal restaurant. Jeg fik en super lækker kylling, som jeg stadig drømmer om den dag i dag. Da vi havde spist tog halvdelen af os hjem, og resten af os valgte at se Aspen by night. Mens vi gik rundt i byen valgte dem vi boede hos at vise os det sted hvor kendte tit hænger ud. Vi gik hen til en lille bar, og vi gik forbi en person som så meget bekendt ud. Ude foran baren kiggede vi alle på hinanden og sagde, at hun så da godt nok bekendt ud. Vi gik så tilbage for at kigge en ekstra gang, og der sidder Paris Hilton så sandelig ,omgivet af en stor flok mennesker. Vi var så tæt på hende at man kunne se det tykke lag make-up der omgav hendes ansigt!
Stolte over at have set Paris Hilton kørte vi hjem, og fortalte alle de andre om det!

De sidste dage i Snowmass gik ud på at stå på ski, så alle de dage mindeget om den første dag. Den eneste dag der var anderledes var nytårsaften. Den var meget anderledes end nytår i Danmark.
Vi tog hen til en lille lokal restaurant omkring kl 18 og spiste middag, da vi kom hjem så vi lidt fjernsyn, også begyndte ellers at gå i seng. Kl 22 var alle gået i seng, og Rachel og jeg var de eneste der stadig var oppe. Jeg så ingen grund til bare at sidde og glo på et fjernsyn, så jeg gik bare i seng. Som i nok kan regne ud var det ikke den sjoveste nytårsaften i mit liv, men det var meget sjovt at tilbringe den i Colorado.

Fredag kørte vi hjem igen, og på vejen stoppede vi i South Dakota og se Mount Rushmore og Crazy Horse. Jeg vil ikke skrive noget om dette på min blog, så hvis i gerne vil vide mere må i lige kontakte mig!

Så! Nu er vi næsten helt opdateret! Jeg er ked af at det tog så langtid for mig at få det hele opdateret.


























Ingen kommentarer:

Send en kommentar