Om lørdagen var den store homecoming dans, som alle på skolen havde snakket om i ugevis. Franzi, en af mine venner fra Tyskland, og jeg gjorde os klar sammen på den amerikansk måde, hvilket betyder at man først skal have ordnet negle hos en negledame (vi var desværre lidt forsendt ude, så vi endte et rigtig dårligt sted) bagefter gik vi hjem og ordnede hår, lagde make-up og tog vores fineste tøj på. Vi gjorde dog ikke så meget ud af det som de fleste amerikanske teenage piger gør, for mange af dem fik ordnet hår hos en frisør, og fik lagt make-up af en professionel, men vi havde ikke lige lyst til at bruge så mange penge, så vi gjorde det bare selv.
Efter at vi havde gjort os klar tog min værtsmor en masse billeder af os, som i kan se nederst på denne side. Efter at der var blevet taget billeder gik turen til Spasso, en lille restaurant som laver rigtig lækker mad. Det var dog lidt dyrt, for jeg betalte 120 kr for en kotelet, og Franzi betalte 60 kr for en lille pizza. Men det er vel altid på den måde når man spiser ude.
Efter at vi havde spist hentede Franzis værtsmor os, og kørte os over til vores High School, hvor selve dansen fandt sted. Da vi kom til skolen omkring kl 10 var der ikke særlig mange mennesker, ud over en gruppe af freshmans som stod og dansede til en Miley Cyrus sang. Og lige da jeg så det vidste jeg at homecoming nok ikke lige var noget for mig. Kl. 11.30 kom Amanda (en ven fra Norge) sammen med hendes gruppe, og 15 min efter tog vi hjem til mit hus, hvor vi så film og hyggede os resten af aftenen. Men alt i alt synes jeg at homecoming er en smule overvurderet.
I denne uge har jeg væet til en Colbie caillet koncert (se billeder nedenunder) sammen med Amanda, hvilket var super sjovt! Vi så koncerten et sted der hedder first avenue, som er et lille hyggeligt spillested, hvor man enten kan stå på gulvet og lytte til koncerten, eller side bagved eller oppe på en af balkonerne hvor der er små café borde, hvor der også bliver serveret mad og drikkelse. Før at Colbie startede sin koncert var der to opvarmningsbands. Det første band var rigtig godt, men band nummer to var virkelig dårligt, da det var et underligt teknoband, hvilket virkelig ikke er min stil.
Resten af hverdagene den uge gik med at fremlægge et projekt i U.S. Hisotry om Danmark i 1920'erne, hvilket jeg tror gik rigtig godt. Den samme dag som jeg fremlagde, var det også 'Pickle day' i min historie klasse, hvor vi skulle tage et glas med pickles med i skole, og så spiste vi dem mens folk fremlagde. Det er noget af det underligste jeg har prøvet før, men det var ret hyggeligt.
I Fashion prøvede jeg for første gang at Tie Dye, hvilket er når man farver et stykke tøj i forskellige farver og mønstre. Jeg lavede en cirklede i blå, lilla og pink, hvilket endte med at se overraskende flot ud. Vores lære gav os endda karakter for det stykke tøj som vi farvede, hvilket jeg synes var ret sjovt, da jeg ikke tror at nogen læe i Danmark vil give karakter for et kreativ projekt.
I går (lørdag) tog Rachel, hendes veninde Olivia, Amanda Sarah (Dianes niece) og jeg til Valley scare, hvilket er Valley fair, som jeg har snakket om tidligere, men de har bare pyntet det op til Halloween, ved at lave en masse spøgelseshuse, og ved at have folk der er klædt ud, til at gå rundt og skræmme folk. Det var virkelig hyggeligt men super koldt! For i går nat sneede det her over, hvilket er første gang i 24 år at det har sneet så tidligt i Minnesota! Og jeg er blevet syg, så jeg har ikke brug for at det er koldt og at det sner! De har endda sagt at det vil sne endnu mere i morgen!
Det var lige hvad jeg har gået og lavet her de sidste to uger. Jeg vil snart skrive her inde igen!
Ekstra! Jeg har lagt et par billeder af mit lidt rodede værelse og badeværelse, et billede af mit velkomstskilt og et billede af min super lækre velkomstkage! Den smagte himmelsk!

Ingen kommentarer:
Send en kommentar