I dag har været en ret underlig dag, men det vil jeg snakke mere om lige om lidt. Først vil jeg fortælle at jeg virkelig føler mig som en del af The Clapp Family nu, for jeg har nemlig fået min egen julesok!(i kan se et billede af den nedenunder) Jeg har slet leget med glimmer, og fået skrevet mit navn på. Det tog en del øvelse, da jeg var meget bange for at der ikke var nok plads, men det var der heldigvis! Da mit navn var blevet skrevet på, blev min julesok hængt over pejsen, sammen med Diane, Rachel og Jeffs julesokker. Det føltes lidt som at være en del af en amerikansk julefilm!
I dag var skolen kedelig som altid. Især min sidste time, hvor Kenni og jeg skulle fremlægge et historie projekt om "the battles on the european front". Det gik meget godt, indtil folk begyndte at stille os spørgsmål, og vi kunne ikke engang besvare halvdelen af dem, fordi det var spørgsmål til Amandas del af fremlæggelsen, og hun var der ikke da hun stadig var syg, så jeg havde kun en aften til at forberede mig, så jeg kunne fremlægge hendes del i stedet. Heldigvis kom vores historie lære op bagefter og sagde, at vi havde gjort et godt job, og at hvis amanda havde været der ville vi have fået en lavere karakter, da hendes del ikke var særlig god. Så det blev Kenni og jeg meget glade for!
Da skolen var over, tog jeg over til Martje, en pige fra tyskland, hvor jeg skulle farve hendes hår blond! Da vi havde fået købt farven, lavede vi hendes badeværelse om til vores egen lille frisørsalon, og jeg var frisøren! Jeg fik hurtig mikset farven, og begyndte langsomt og forsigtigt at få fordelt farven i hendes hår, hvilket ikke var nemt! Jeg blev ved med at finde steder hvor jeg ikke havde puttet noget farve i, men efter 10-15 min var farven blevet fordelt godt, og vi satte os ind foran fjernsynet og ventede på at farven havde siddet i længe nok.
Da tiden var gået gik vi tilbage til vores lille salon, og jeg vaskede farven ud af hendes hår, og overraskende nok så det ret godt ud! Da farven var skyllet ud, og hun havde haft en hårkur o håret, begyndte jeg på professionel vis at tørre hendes hår, og farven var virkelig flot! Jeg blev virkelig overrasket, for jeg havde været så nervøs for at hun ville ligne en farve ulykke, men det gjorde hun slet ikke! Så måske burde jeg blive frisør? eller måske ikke...
Ved seks tiden blev jeg hentet af min værtsfar, og vi kørte tilbage til vores hus. Da jeg ankom var der en dejlig pakke fra min onkel og tante! Der var et dejlig julekort, et blad og to poser lækkert salt lakrids, så nu tror jeg snart jeg at har nok lakrids til resten af året! Men ved siden af pakken var der også et lidt underligt formet brev. Jeg kiggede lidt mistænksomt på det da jeg først så det, og endnu mere da jeg åbnede det! For inden i var der et brev, og et stykke fint tyk papir der stod: 'Minnetonka High School acknowledges Christine Hoelgaard-Nielsen for a high level of academic achievement and effort in attaining the "A Honor Roll" for the 1st quarter of the 2009-2010 school year.' Der faldt min mund ned til gulvet, for man skal nemlig have et gennemsnit på -A for at få denne "pris", så jeg blev en lille smule stolt! Det viser sig dog at 282 ud af 730 har fået denne pris, så den er ikke helt så speciel længere, men jeg vil stadig hænge den op på mit værelse!
Men der er survivor i fjernsynet, så jeg bliver nød til at stoppe her! Jeg skriver igen når jeg kommer hjem fra Chicago!!
I dag var skolen kedelig som altid. Især min sidste time, hvor Kenni og jeg skulle fremlægge et historie projekt om "the battles on the european front". Det gik meget godt, indtil folk begyndte at stille os spørgsmål, og vi kunne ikke engang besvare halvdelen af dem, fordi det var spørgsmål til Amandas del af fremlæggelsen, og hun var der ikke da hun stadig var syg, så jeg havde kun en aften til at forberede mig, så jeg kunne fremlægge hendes del i stedet. Heldigvis kom vores historie lære op bagefter og sagde, at vi havde gjort et godt job, og at hvis amanda havde været der ville vi have fået en lavere karakter, da hendes del ikke var særlig god. Så det blev Kenni og jeg meget glade for!
Da skolen var over, tog jeg over til Martje, en pige fra tyskland, hvor jeg skulle farve hendes hår blond! Da vi havde fået købt farven, lavede vi hendes badeværelse om til vores egen lille frisørsalon, og jeg var frisøren! Jeg fik hurtig mikset farven, og begyndte langsomt og forsigtigt at få fordelt farven i hendes hår, hvilket ikke var nemt! Jeg blev ved med at finde steder hvor jeg ikke havde puttet noget farve i, men efter 10-15 min var farven blevet fordelt godt, og vi satte os ind foran fjernsynet og ventede på at farven havde siddet i længe nok.
Da tiden var gået gik vi tilbage til vores lille salon, og jeg vaskede farven ud af hendes hår, og overraskende nok så det ret godt ud! Da farven var skyllet ud, og hun havde haft en hårkur o håret, begyndte jeg på professionel vis at tørre hendes hår, og farven var virkelig flot! Jeg blev virkelig overrasket, for jeg havde været så nervøs for at hun ville ligne en farve ulykke, men det gjorde hun slet ikke! Så måske burde jeg blive frisør? eller måske ikke...
Ved seks tiden blev jeg hentet af min værtsfar, og vi kørte tilbage til vores hus. Da jeg ankom var der en dejlig pakke fra min onkel og tante! Der var et dejlig julekort, et blad og to poser lækkert salt lakrids, så nu tror jeg snart jeg at har nok lakrids til resten af året! Men ved siden af pakken var der også et lidt underligt formet brev. Jeg kiggede lidt mistænksomt på det da jeg først så det, og endnu mere da jeg åbnede det! For inden i var der et brev, og et stykke fint tyk papir der stod: 'Minnetonka High School acknowledges Christine Hoelgaard-Nielsen for a high level of academic achievement and effort in attaining the "A Honor Roll" for the 1st quarter of the 2009-2010 school year.' Der faldt min mund ned til gulvet, for man skal nemlig have et gennemsnit på -A for at få denne "pris", så jeg blev en lille smule stolt! Det viser sig dog at 282 ud af 730 har fået denne pris, så den er ikke helt så speciel længere, men jeg vil stadig hænge den op på mit værelse!
Men der er survivor i fjernsynet, så jeg bliver nød til at stoppe her! Jeg skriver igen når jeg kommer hjem fra Chicago!!