torsdag den 10. december 2009

Travl dag

I dag har været en ret underlig dag, men det vil jeg snakke mere om lige om lidt. Først vil jeg fortælle at jeg virkelig føler mig som en del af The Clapp Family nu, for jeg har nemlig fået min egen julesok!(i kan se et billede af den nedenunder) Jeg har slet leget med glimmer, og fået skrevet mit navn på. Det tog en del øvelse, da jeg var meget bange for at der ikke var nok plads, men det var der heldigvis! Da mit navn var blevet skrevet på, blev min julesok hængt over pejsen, sammen med Diane, Rachel og Jeffs julesokker. Det føltes lidt som at være en del af en amerikansk julefilm!

I dag var skolen kedelig som altid. Især min sidste time, hvor Kenni og jeg skulle fremlægge et historie projekt om "the battles on the european front". Det gik meget godt, indtil folk begyndte at stille os spørgsmål, og vi kunne ikke engang besvare halvdelen af dem, fordi det var spørgsmål til Amandas del af fremlæggelsen, og hun var der ikke da hun stadig var syg, så jeg havde kun en aften til at forberede mig, så jeg kunne fremlægge hendes del i stedet. Heldigvis kom vores historie lære op bagefter og sagde, at vi havde gjort et godt job, og at hvis amanda havde været der ville vi have fået en lavere karakter, da hendes del ikke var særlig god. Så det blev Kenni og jeg meget glade for!
Da skolen var over, tog jeg over til Martje, en pige fra tyskland, hvor jeg skulle farve hendes hår blond! Da vi havde fået købt farven, lavede vi hendes badeværelse om til vores egen lille frisørsalon, og jeg var frisøren! Jeg fik hurtig mikset farven, og begyndte langsomt og forsigtigt at få fordelt farven i hendes hår, hvilket ikke var nemt! Jeg blev ved med at finde steder hvor jeg ikke havde puttet noget farve i, men efter 10-15 min var farven blevet fordelt godt, og vi satte os ind foran fjernsynet og ventede på at farven havde siddet i længe nok.
Da tiden var gået gik vi tilbage til vores lille salon, og jeg vaskede farven ud af hendes hår, og overraskende nok så det ret godt ud! Da farven var skyllet ud, og hun havde haft en hårkur o håret, begyndte jeg på professionel vis at tørre hendes hår, og farven var virkelig flot! Jeg blev virkelig overrasket, for jeg havde været så nervøs for at hun ville ligne en farve ulykke, men det gjorde hun slet ikke! Så måske burde jeg blive frisør? eller måske ikke...

Ved seks tiden blev jeg hentet af min værtsfar, og vi kørte tilbage til vores hus. Da jeg ankom var der en dejlig pakke fra min onkel og tante! Der var et dejlig julekort, et blad og to poser lækkert salt lakrids, så nu tror jeg snart jeg at har nok lakrids til resten af året! Men ved siden af pakken var der også et lidt underligt formet brev. Jeg kiggede lidt mistænksomt på det da jeg først så det, og endnu mere da jeg åbnede det! For inden i var der et brev, og et stykke fint tyk papir der stod: 'Minnetonka High School acknowledges Christine Hoelgaard-Nielsen for a high level of academic achievement and effort in attaining the "A Honor Roll" for the 1st quarter of the 2009-2010 school year.' Der faldt min mund ned til gulvet, for man skal nemlig have et gennemsnit på -A for at få denne "pris", så jeg blev en lille smule stolt! Det viser sig dog at 282 ud af 730 har fået denne pris, så den er ikke helt så speciel længere, men jeg vil stadig hænge den op på mit værelse!

Men der er survivor i fjernsynet, så jeg bliver nød til at stoppe her! Jeg skriver igen når jeg kommer hjem fra Chicago!!



onsdag den 9. december 2009

Sne!!

I dag har været en af de kolde dage! Da jeg vågnede op var det -14 grader, og når der blæser føles det som -23!!! Det havde også sneet, hvilket ikke gjorde det bedre. Det har var faktisk så koldt og blæsende at rigtig mange skoler havde snefri, på nær min selvfølgelig... Alle her over siger nemlig at Minnetonka High School er en af de sidste skoler der lukker fordi det sner. Hvilket jeg er rigtig ked af, for i dag var virkelig en af de dage, hvor jeg ville ønske at jeg havde fri. I går efter at jeg havde skrevet på min blog, fik jeg at vide at en fra min historie gruppe er syg, hvilket betød at jeg skulle fremlægge hendes del af vores fremlæggelse! Og jeg havde kun en aften til at forberede mig i. Så nu skulle jeg ikke kun fortælle om krigen i nord Afrika under anden verdens krig, jeg skulle også fortælle om krigen der forgik i Italien! Så i går aftes sad jeg i meget lang tid og forberedte mig på min fremlæggelse. Da det i dag så endelig blev 6. time, og Kenni og jeg skulle fremlægge, virkede vores powerpoint selvfølgelig ikke. Vi stod begge og var klar til at fortælle om hver vores emne, og alle de andre i klassen havde fået deres spørgsmål som de skulle besvare under fremlæggelsen, og så er klassen smartboard fuldstændig sort... Så Kenni og jeg måtte sætte os tilbage til vores plads. Da klassen var over fik vi af vide at vi skal prøve at sende vores powerpoint igen, og så må vi prøve i morgen. Hvilket jeg tror både Kenni og jeg er meget tilfredse med, for så har vi lige lidt ekstra tid til at forberede os i, for det er virkelig svært at huske så mange ting når man ikke engang må have notater med op, og det hjælper slet ikke at det på samme tid er på engelsk! Men nu må vi se hvordan det går i morgen.

På fredag tager jeg til Chicago sammen med en masse fra YFU! Jeg glæder mig rigtig meget, især fordi jeg tager der over med en masse jeg kender! Jeg skal nok tage en masse masse billeder, og på mandag vil jeg lægge et par af billederne ind her på min blog, så i kan se hvad jeg har lavet! Jeg er bare desværre lidt bange for at det er virkelig koldt i Chicago, og jeg har ikke fået købt særlig meget vintertøj i nu, men jeg vil forhåbentlig overleve.

Jeg håber at i alle sammen har en rigtig god jul!

tirsdag den 8. december 2009

En kold december dag!

I dag har været en virkelig kold dag! Lige nu er det -7 grader udenfor, og det sner! Så jeg sidder indenfor i varmen, og har ingen plan om at gå udenfor.

I dag har været en lidt anderledes dag, for jeg har nemlig ikke været i skole. Jeg startede dagen ud med at sove "længe", hvilket betød indtil kl. 7.30. Så blev jeg hentede af Katy, Meredith og Adrien og vi kørte over til en kirke tæt på hvor jeg bor. Her skulle en gruppe af teenager fra min skole underholde en masse 5. klasser, og fortælle dem om at man skal være sød ved andre. Vi startede ud med at lege en masse lege, og bagefter fik hver teenager en lille gruppe af 5. klasser, og så satte alle sig ud i deres små grupper, hvor vi snakkede om forskellige ting. Jeg var ikke så heldig med min gruppe, da jeg havde en meget højrystede lille dreng og hans bedsteven i min gruppe, og det er ikke en særlig god kombination. Da vi begyndte at tale om hvordan man kan være sød ved sine klassekammerater, begyndte disse to drenge at være meget højrystede, og gad ikke rigtig være en del af gruppen. Jeg prøvede desperat at få dem til at sidde ned, men lige lidt hjalp det, så jeg fortsatte bare med de to andre i min gruppe. Her talte vi om hvad der er dårligt at gøre imod sine venner og lærer, og hvad der er godt.
Da alle var færdige i deres grupper stod det på mere leg, og alle børnene havde mulighed for at sige tak eller undskyld til nogen som de syntes fortjente det.
Kl. 2.20, hvilket er en time siden, kom jeg hjem, og nu sidder jeg og prøver at overtale mig selv til at lave lektier, imens at jeg ser Dr. Phil i fjernsynet.

For få dagen siden modtog jeg en pakke fra min mormor!! Der var lækre brunkager, chokolade, tyggegummi, after eight og brændte mandler, så nu følges det rigtig som om at det er jul! Hun sendte mig også en opskrift på æbleskiver, som min værtsfarmor har bedt om, så på lørdag vil hun prøve at lave æbleskiver.

Jeg har lagt et par billeder ind af vores juletræ, af de ting mormor sendte til mig og et par så i kan se hvor meget det sner.

Det var lige en lille update om hvad der sker her i Minnesota!

fredag den 4. december 2009

The Holidazzle Parade

Efter at min meget lange skole dag var over, hvor det stod på Macbeth test og forberedelse på to fremlæggelser, tog jeg sammen med en masse fra YFU til Minneapolis for at se 'The Holidazzle Parade' som er en jule parade i Minneapolis's centrum. Jeg blev hentet af min area rep, Debbie, hvorefter vi kørte over og hentede Niklas og Tobias fra Finland, og så gik turen til Minneapolis. Der var en del trafik, men vi kom da ind til byen. Vi lagde ud med at spise aftensmad på Hard Rock café, hvor vi mødtes med en masse andre fra YFU. Efter at alle havde fået spist, gik vi sammen til Macys hvor vi gik hver for sig i små grupper. Jeg gik sammen med Bora fra Korea, Nele fra tyskland og Kristian fra Danmark. Vi havde ikke særlig meget lyst til at sidde udenfor i kulden, så vi gik ind i target, hvor Nele, Bora og jeg fik købt os noget kaffe! Jeg fik Caramel Brulée Latte, som nok er noget af det bedste jeg nogensinde har smagt!! Men måske var det bare fordi det var så dejlig varmt, at jeg elskede det. Da vi alle havde fået drukket vores kaffe gik vi udenfor for at se paraden. Fordi vi havde fået varmet vores krop godt op med kaffe, var det ikke længere så koldt. Paraden tog ca. 30-45 min hvor der var en masse forskellige flåder med en masse masse lys! Jeg filmede næsten hele paraden, og jeg har lagt et par af videoerne ind her på min blog, så i kan se hvordan en jule parade er her i Minnesota!

I morgen står dagen på lektier, lektier, lektier, lektier og lektier, og hvis jeg har lidt tid til overs, så lidt mere lektier. Så det er ikke verdens sjoveste lørdag, men heldigvis skal jeg lave dem på Caribou sammen med Amanda og Kenni, hvilket gør det en del sjovere!!






tirsdag den 1. december 2009

Guds salgstale

Jeg vil gætte at du undre dig lidt over denne titel, og jeg bebrejder dig ikke. Men lad mig forklare hvad det går ud på!
Jeg er lige kommet hjem fra noget jeg troede skulle være en julemiddag, og det var det da også på en måde. Der var mad, vi sang julesange og der var pyntet op med julepynt. Men der stod ikke på min invitation at det også var en middag der skulle prøve på at få alle udvekslingsstudenterne til at melde sin ind i en bible skole! De startede ud med at få os til at be bordbøn, hvilket jeg ikke havde noget i mod. Men da de startede på at læse ting fra biblen, og unge teenager begyndte at fortælle om hvordan gud har ændres deres liv, så begyndte jeg at følge mig lidt utilpas, for det var ikke det jeg havde meldt mig til. Jeg havde meldt mig til at hygge mig sammen med mine venner, og møde de andre udvekslingsstuderes familier. Det var dog ikke helt det de havde i tankerne. Jeg troede dog at de ville ændre sig lidt da vi begyndte at have lodtrækninger, og jeg blev rigtig glad da jeg hørte mit nummer, og jeg glad gik op og modtog min farverige pakke. Det var som at være 8 år igen, og skulle til at åbne sin første julegave, jeg havde julelys i øjne. Da jeg havde flået papiret af, opdagede jeg at det var en bog, men ikke hvilken som helst bog. Denne bog hed 'Path finder - Real direction for real life' hvilket er en bog der handler om hvordan man kan finde gud. Der forsvandt julelysene, for rundt omkring mig havde alle andre fået sjove gaver, som et slips der kunne synge, og andre sjove ting, men her sad jeg med en bog der skulle hjælpe mig med at finde gud? Ikke den bedste gave jeg nogen sinde har fået. Nu skal i ikke tro at jeg har nået i mod folk der er religiøse, det har jeg slet ikke! Jeg synes det er godt at folk har noget det tror på. Men når folk prøve på at lokke folk, ved at give dem gaver og slik, så står jeg af! Alt den hyggelige julemad og julehygge var en lang salgstale, som skulle prøve at få os til at melde os ind i deres "klub" og få os til at melde os til bible study. Det værste var dog,at der var folk der var muslimer, katolikker og folk med andre former for religion, så det varl idt upassende at vi sad og skulle høre så meget om den kristne tro.

I behøver ikke at være enige med mig, men jeg synes at jeg ville dele min oplevelse, for det er det mest underlige jeg nogensinde har prøvet, og havde jeg vidst hvad det var, så var jeg blevet hjemme!

Lige lidt ekstra! Det er den første december!! Juhuu!! Men jeg har fundet ud af, at dansker gør mere ud af julen end amerikanerne! Ja, amerikanerne pynter deres hus med lys i alle regnbuens farver, og de har det store træ stående inde i stuen. Men jeg savner min julekalender, og adventslys! Jeg savner at bage julekager med mormor og vågne op hver morgen og åbne en låge i min julekalender. Det har de slet ikke her over. Men det er nu også sjovt at prøve noget nyt og anderledes.

Glædelig jul alle sammen!